Lolland Falster Mesterskab 2017

LF Mesterskab 2017 (Maribo Sommer EMT)

Tabel

For alle dem der synes, at der er for længe til september, vil vi arrangere en seriøs emt-turnering hen over sommeren.

Efter aftale med de øvrge klubber på Lolland og Falster gælder Maribo Sommer EMT i år også som Lolland-Falster-Mesterskab for 2017.  Da det også er ferietid, spiller vi alle mod alle i 6-mandsgrupper (evt. en gruppe som monrad), så der er god mulighed for at aftale alternative spilledatoer. 

De planlagte 5 runder: Onsdagene 14.06., 28.06., 05.07., 02.08. og 23.08. kl. 19:00.

Det er tilladt at komme op til en time for sent. Der kan efter aftale spilles forud eller udsatte partier på andre onsdage eller efter anden aftale. Husk at give TL besked - også om resultatet.

Evt. afbud sendes til TL Søren Pedersen på skak@sp4970.dk eller sms til 6062 5499 og så vidt muligt også til modstanderen hurtigst muligt og absolut senest 24 timer før det planlagte spilletidspunkt. Udeblivelse eller senere afbud fører til tab af partiet.

Betænkningstiden er 90 min. pr. spiller + 30 sek. pr. træk.

Spillested: Maribo Skakklubs Klubhus, Spejdervænget 4, 4930 Maribo.

Indskud på 130 DKK. (Maribo Skakklub yder tilskud på 80 DKK til egne juniormedlemmer.) Indskud betales i Lollands Bank: reg. 6525, kontonr.: 4030516 eller kontant på 1. spilleaften.

Præmier i 6-mandsgrupper: 1. præmie 400 DKK    2. præmie 200 DKK   Ved pointlighed deles pengepræmier. Vinderen af øverste gruppe bliver Lolland-Falster-Mester  og får dermed vandrepokalen. Ved pointlighed her beregnes korrektion og ved fortsat ligestilling spilles et sudden death-parti om titlen. Hvid får 6 min. og skal vinde. Sort får 5 min. Der trækkes lod om farven.  

Tilmelding til TL Søren Pedersen på skak@sp4970.dk, eller sms til 6062 5499 eller helst her på siden senest d. 07.06.17